mandag den 25. august 2008

Intro

Er du, som jeg, en kvinde på 30+ uden børn? Så er det muligt, at du, som jeg, er ved at være træt af omgivelsernes kommentarer til din barnløse situation.

Hvis du har en kæreste eller en mand, har du sikkert fået følgende spørgsmål utallige gange: Hvornår er det jeres tur? Er det ikke ved at være tid? Nogle siger endda direkte: Skal I ikke snart ha' børn? Forældrer, venner og bekendte - og i nogle tilfælde arbejdsgivere - er lige gode om det.

Hvis du er single, kan du opleve at folk omkring dig ligefrem har ondt af dig, for du har sikkert ingen chance for at blive mor nu, sådan en "gammel pebermø". Uret tikker jo, og du skal først ha' fundet manden i dit liv eller måske bare en donor...

For nylig havde jeg en oplevelse. Jeg startede med at date en fyr, rigtig sød og det hele. Han ville gerne ha' børn og lagde ikke skjul på det, tværtimod spurgte han allerede på anden date, om der var en grund til, at jeg ikke havde nogen børn, og hvad den grund var. Spørgsmålet overraskede mig meget. Jeg har selvfølgelig tænkt på at få børn i perioder, men tidspunktet og kæresten har bare aldrig passet sammen, og så er der det faktum, at tiden - min tid - ikke har været rigtig, for man skal jo opgive meget, og man ved jo ikke rigtigt, om det er det værd...

Tilbage til daten - som senere blev kæresten, for senere at blive eks'en - med spørgsmålet. Jeg forklarede ham om det med tiden osv. og fik så spørgsmålet: "kan du blive gravid?" Hmm... hvor skulle jeg vide det fra? Jeg har jo aldrig prøvet. Han var sikker på, at det kunne han godt, for han havde en gang haft et uheld. Jeg nænnede ikke at fortælle ham, at det kunne være, at det kunne ha' været den eneste gang, hvor der var held i sprøjten - det har man jo hørt om før.

Nok om det, formålet med denne blog, er at give mulighed for at komme ud med kommentarer om det at være i den alder, hvor samfundets normer siger, at du burde ha' børn. Det er ligegyldigt, om du bevidst har valgt børn fra, ikke har haft tid eller måske ikke kan få børn ad den naturlige vej og har valgt den medicinske fra. Du er velkommen her, til at "øffe" hvis det er det, som du har behov for, fortælle anekdoter og andet.

Det mandlige køn er naturligvis også velkomne - jeg kender af naturlige grunde ikke noget til jeres situation omkring emnet, men vil meget gerne høre om det.

Sidst men ikke mindst er forældrer også velkomne, så længe de lader børnene blive hjemme.